- Bygherre: Søren Djernes, Snejbjerg ApS
- År: 2020 - 2021
- Entreprise: Totalentreprise
- Entreprisesum: 39,2 mio. kr.
- Areal: 3156 m2
Boligbyggeri i Snejbjerg
Bygningerne er opført i en homogen arkitektur, som skal formidle overgangen mellem forskellige arkitektoniske typologier og byrum. Placeringen er valgt med henblik på at fremhæve gadeforløbet og dermed skabe mere bymæssig karakter i området samt skabe et bagvedliggende gårdmiljø med højst mulig kvalitet.
Bebyggelsen består af to aflange bygninger i henholdsvis to og tre plan med vandrette lejlighedsskel og altaner ud til fælles gårdmiljø, som bygningerne afskærmer fra vejen.
Bygningerne er opført med facader i røde teglsten med detaljer i gule teglsten, altaner i galvaniseret stål samt sorte træ/alu-vinduer, hvilket giver både kontrast og dybde. Materiale- og farvevalg skal skabe sammenhæng til konteksten.
Egenproduktionen omfatter beton-, murer- og tømrerarbejdet.










